søndag den 7. februar 2010

Onsdag den 3. februar:

Det snedækkede Kastrup

Så er jeg her igen. Det er en mærkelig men ret god fornemmelse at være tilbage i Nairobi. Det hele er ganske velkendt og ikke spor stressende, og jeg har masser af tid, så jeg skal ikke fare rundt og se en masse ting. Det er indtil videre blot et familiebesøg – som en Jyllandstur i dejligt behageligt sommervejr med 25-30 grader. Det er top nice!

Efter nogle stressende sidste timer inden afgang står jeg i Kastrup og kan først konstatere med lettelse, at snestormen aftenen før ikke længere forsinker flytrafikken, og efter check in bliver der tid til en kop kaffe, mens jeg ser ud over den snedækkede lufthavn. Det giver mig lige lidt tid til at lægge de stressende forberedelser bag mig og se frem mod en rejse, som nu er påbegyndt. Det er et ”ritual”, som jeg har brugt de gange jeg har rejst – det er super rart. Jeg letter planmæssigt omkring 18:15 med kurs mod Heathrow, London, og efter et kort vellykket transit i London sidder jeg i flyet til Nairobi – ved siden af en flink somalisk født kenyaner, som bor i London; han skal også til Kenya for anden gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar