Lørdag den 20. februar:

Lake Kivu med lavaklipper

Jeg står forholdsvis tidligt op, da jeg gerne vil se vulkanerne i lidt mere klart vejr end i går. Det bliver der ikke meget af. Der er overskyet fra morgenstunden og meget diset – det er regntid. Kl. 10:00 er der så skyet i bjergene, at jeg stort set ikke kan se dem mere, og jeg er bestemt ikke utilfreds med, at det har flasket sig sådan, at jeg ikke lige nu er på vej op ad Bisoke.
Turen til Gisenyi er kun 60 km, så jeg er der allerede til middag. Dermed kan jeg fint nå at se byen og tage videre i morgen. Men sådan bliver det ikke. For det første er det søndag i morgen, så der kører kun én bus til Kibuye med afgang 06:30, og jeg kan ikke være sikker på at få plads. Det vil jeg ikke satse på, så jeg bliver i Gisenyi 2 dage, og så har jeg fået værelse på Presbyterian Church Centre d’Accueil – det kan varmt anbefales! Jeg betaler ca 80 kr/døgn (det samme som jeg gav for det lille, mørke og fugtige rum, jeg havde i Ruhengeri) for et stort lyst værelse. Foran min dør er der en lille terasse ud til en lille have, og så er der et rart miljø med lærere og elever (svarende til gymnasiet). En anden god grund til at blive i Gisenyi er, at jeg møder Kenneth, som er en flink ung fyr. Han er opvokset i Uganda (derfor god til engelsk) og er begavet og har god situationsfornemmelse. Han har arbejdet en del som tourguide, men prøver ikke på noget tidspunkt at sælge noget til mig – jeg må selv spørge, om vi kan besøge en nærliggende pygmæ-landsby, så det er det, jeg skal i morgen.
Kenneth møder jeg dog først midt på eftermiddagen. Da jeg ankommer til Gisenyi går jeg først ned til søen, Lake Kivu. Der er et stykke badestrand, men jeg bliver forment adgang af et par soldater. De beder mig gå til vandet 1 km længere væk (dér er der ingen strand) og her kommer Rwandas hang til strenge regler igen til udtryk. Jeg går ned på stranden 100 meter længere henne, hvor jeg kan se, at der er mindst 100 mennesker på stranden..... Kenneth fortæller senere, at præsident Paul Kagame bor på hotellet ved stranden hele ugen. Han er i byen for at ’vise flaget’ inden valget i november. Byens borgmester blev fyret for 4 dage siden for ikke-tilfredsstillende disponeringer i Gisenyi, og dertil kommer, at regeringen har besluttet at alle husene på bakkerne mod nord skal fjernes. Her kommer Rwandas meget centralistiske, nærmest småkommunistiske styre igen til udtryk, når man med hård hånd blot kræver tusinder af mennesker forflyttet til et andet område. Mange er født og opvokset på denne bakke. I det hele taget ses der mange steder rundt omkring huse med et stort rødt kryds – det er huse, som regeringen har besluttet skal rives ned. Så Paul Kagame må vist hellere skrive en god tale, nu hvor han er i byen....
Nå, jeg sidder lidt på stranden. Her er fredeligt; det er Rwandas ’feriested’, men stranden er nu intet sammenlignet med en dansk strand. Dette sted har så mange forskellige ansigter, og der ligger flere spændinger og og potentielle farer gemt bag det smukke sted. Lake Kivu er én af verdens 3 ’eksplosive søer’. Søen nærmest ligger på en kæmpelomme af methangas; ryger det i luften, vil det dræbe millioner. Jeg håber, at de har styr på den boreplatform, der ligger ude midt i søen... Der er også CO2-lommer i undergrunden, hvilket kan give en såkaldt ’limnic eruption’. Det er vist ikke sket før ved Lake Kivu – i hvert fald ikke i stor skala, som det er sket ved de 2 andre søer – men potentialet er der. Limnic eruption er, når CO2 stiger op gennem den dybe sø, og dermed fortrænger ilten, så man kvæles. Bag mig rejser sig den enorme vulkan Nyiragongo (Congo) sig. Den er stadig aktiv og ved et udbrud i 2002 ødelagde lavastrømmen halvdelen af Goma (250.000 indbyggere), som ligger lige på den anden side af grænseposten. Bag Nyiragongo ligger endnu en vulkan, som var i udbrud 2. januar 2010.
Jeg går stille og roligt langs vandet – stranden afløses af lava-klipper – til jeg når grænsen til Congo; 50 meter fra Congo og byen Goma – og så skal jeg ikke tættere på. Det er muligt at få visa til dagsture (35 USD), men jeg skal betale 60 USD for at komme tilbage igen.... Og så er sikkerheden i Goma uvis. De sidste dage af folkemordet i 1994 flygtede over 1 million Hutuer – beskyttet af franskmændene – over denne grænsepost til flygtningelejre lige nord for Goma. De mange flygtninge (de fleste er vendt hjem til Rwanda, men ikke morderne, Interahamwe (dødspatruljerne)), de forskellige militante oprørsgrupper og ikke mindst de værdifulde mineraler i minerne i bjergene har plaget regionen i årtier. Således regner man med, at der i 2. Congolesiske krig (1998-2003) døde omkring 5,5 millioner mennesker – de fleste civile, som døde af dysenteri, kolera og sult.
Fra grænseposten tager jeg en Moto (det hedder boda-boda’erne i Rwanda) tilbage gennem byen og 6 km mod syd til Rubona, som er Gisenyis ’havn’. Her er der nogle varme kilder, og landets største bryggeri ligger her. Ellers er der blot en hyggelig lille fiskerby, hvor mit besøg er dagens event – ikke mindst for børnene. Tilbage i Gisenyi møder jeg Kenneth, som viser mig rundt i byen og fortæller en masse ting. Det mest slående er fængslet. Både pga landets styreform og pga folkemordet er Rwandas fængsler overfyldte – end ikke dansk dyrevelfærdslovgivning ville tillade sådanne forhold. Han fortæller, at for få dage siden blev en stor mængde fanger flyttet til fængslet i Butare, da Gisenyis fængsel skal rives ned, og der skal bygges nyt (den fine grund er solgt til en privat). 14 lastbiler blev fyldt med fanger (jeg fatter ikke, at de har kunnet være i det lille fængsel, og der er stadig mange tilbage) og kørte væk, mens de pårørende stod på den anden side af vejen og råbte. Tidligere har de kunnet besøge deres pårørende og bringe lidt mad, nu er de flere hundrede kilometer væk. 18 fanger døde under denne fangetransport.
Dette er også Rwanda. Der er smukt og idyllisk, men også voldsomme naturkræfter, der er en historie med krig, mord og voldsomme flygtningeproblemer, der er venlige mennesker, men også et strengt statsstyre. Alle disse markante indtryk fornemmer jeg stærkt samlet i lille Gisenyi – i hvert fald, når man forlader badestranden og turisthotellerne.
Jeg overvejer at gå lidt op ad bjerget mod nord, da det siges, at man i mørket kan se et rødligt skær over Nyiragongo fra lavaen i den. Men Gisenyis gader er uoplyste, og det er ikke nogen god idé – det kunne ellers have været cool . Så jeg nøjes med at spise på en fin restaurant med udsigt over Lake Kivu og med solen, der går ned bag Congos bjerge i baggrunden. Gisenyi er helt igennem et cool sted! 