Fredag den 5. februar:

Indkøbscenter i Westlands, Nairobi

Der er ingen konkrete planer for mit besøg hos Søren og Charlotte; vi skal bare have en afslappende weekend, så vi vælger at bruge fredagen på et godgørende formål – en slags nødhjælp. Det er også nærmest akut; Søren skal have nye bukser, og det har han skullet i over et år, men det er ret svært at finde et par pæne jeans i Nairobi. Så vi tager en tur til Westlands – en bydel, der ligesom Karen er for velhavende folk og derfor har nogle store shopping centre med vestlige butikker. Westgate shopping center er stort og med butikker, som jeg aldrig ville handle i i Danmark. Men vi finder en passende forretning, og mens han prøver bukser lykkes det mig at få fat i Josephine, som er kontaktperson for det skoleprojekt, jeg skal besøge på tirsdag. Det er en meget mere vellykket samtale – meget bedre end langdistanceopkaldet for nogle dage siden – og jeg får afklaret de sidste ting. Jeg har især brug for at vide, hvordan deres levestandard er i forhold til mad. Jeg ved, at der er et stort fødevareproblem i dele af Rift Valley (og i resten af Kenya) pga. tørke, men jeg vil ikke komme rendende med en masse mad, hvis det er malplaceret i forhold til familien til den dreng, som jeg skal besøge. Det er det ikke! Jeg skal have købt nogle fødevarer – jeg ville blive noget forlegen, hvis jeg stod der og kun havde købt legetøj mens familien sultede.
Nå, Søren får endelig bestemt sig for nogle bukser – de koster det, der svarer til mere end 1 kenyansk månedsløn per par; eller ca. 7 måneders husleje i Kibera slummen – og vi finder et bord for at få noget mad. Der er flere restauranter om samme bordområde, og straks står der 5 tjenere og kappes om os. Vi får derfor 15 menukort og må jo så prøve at se, om vi kan få ro til at bestemme os. Ret skal være ret. De er faktisk ret høflige; de ved godt, at kunderne i sådan et upper class shopping center ikke bryder sig om, at man er for anmassende, så når en tjener går over stregen, bliver han straks sat på plads af de andre.
Hjemturen bliver lidt hård. Vi kommer for sent af sted fra shopping centeret, så vi rammer rush hour og kan ikke finde en ledig bus til Nairobi down town, så vi går de 3-5 kilometer i lettere regn og på mudrede ”fortove” og ventede længe i Nairobi på en bus til Karen. Og da vi endelig finder en bus, skal chaufføren være smart og tage en genvej. Det er der selvfølgelig andre der også har gjort, så han tager endnu en ”genvej” med den store bus ad en lille jordet villavej, hvor der også er kø. Smart, smart! Vi tog fra Westlands kl 16:30 og var først hjemme kl. 20:00, så det var lidt dumt. Men vi fik da gjort dagens gode gerning: bukserne.