Mandag den 15. marts:

Gede Ruins - den store moské

Kenyas østkyst har mange både nutidige og historiske steder, hvor swahilikulturen kommer til udtryk. Der er både en del ruiner fra tilbage til det 1. årtusinde e. kr., og så er der de gamle bydele i byerne langs kysten med de smalle gader, den særlige byggestil, bådene (dhow) og det fine træskærerarbejde, som nogle af de ting, som springer først i øjnene.
Gede Ruins 100 km nord for Mombasa er sådanne ruiner, så jeg tager en matatu til Gede. Det er en ret omfattende samling af ruiner med palads, stor moské, mindre moskéer, swahili-huse og gader, gravmonumenter og meget andet. Byen går mindst tilbage til 1200-tallet, men blev forladt for nogle hundrede år siden, så ruinerne er indhyllet i en forholdsvis gammel skov; de blev først fundet igen i 1920’erne. Som man går rundt på skovstierne mellem ruinerne, er det næsten som at være med i en TinTin-film eller så’n. Man får helt lyst til en rask lille skattejagt :-) .
Nå, jeg finder en matatu til Malindi og køber straks busbilletten til Lamu. Det er helt rart at tænke på, at det er den sidste billet på min rejse. Når man rejser, som jeg gør, hvor jeg er 1-2 dage i hver by og nogle gange i områder, hvor mulighederne ikke er så mange, så går der en del energi med at finde ud af, hvordan man kommer videre til næste by. Malindi er helt igennem en turistby, og der er rigtig mange italienere, som bor her; jeg tror, at italienere og så nogle indere driver det meste af byens hoteller og restauranter. Det hjælper dog ikke meget på den pizza, som jeg bestiller på ”I Love Pizza”. Den er dyrere end en pizza i Danmark (!!), men indeholder stadig kun de sædvanlige 15-20 små stykker skinke. Restauranterne er sindssygt dyre i Malindi – det er ofte mere end dobbelt så dyrt som de fine restauranter på det ellers dyre Zanzibar.
Jeg går et par kilometer gennem byen og tilbage igen på stranden. Der blæser en kraftig pålandsvind på denne tid, og der er højvande, så der driver en masse op på stranden. Selv om regntiden først begynder er ved kysten om en måneds tid, så er den begyndt inde i landet for et par uger siden (+den ekstra El Niño-regn), så floderne bringer store mængder mudderbrunt vand ud i havet nord for Malindi. Det betyder, at vandet langs strandene er brunt på denne årstid, og derfor er det ikke så indbydende til badning. Nogle af koralrevene er beskyttede som nationalparker, og derfor er snorkling en populær turistbeskæftigelse fra Malindi – bare ikke lige her i lavsæsonen med det mudrede vand. Flere guider prøver at sælge mig snorkleture…. Hvor dum tror de egentlig jeg er?!! Malindi rummer utallige souvenirbutikker, og en hob af guider og beach boys, der vil arrangere det ene og det andet. En aktivitet, som ikke generes af det brune vand, er dybhavsfiskeri – og jeg bliver godt nok lidt fristet, da jeg ser dagens rekordfangst: en black marlin på 90 kg. Den er næsten 2 meter lang! Den klargøres til salg – med brug af en stor kniv og en fukssvans (sav) :-) .