Mandag den 1. marts:

Kvinderne fra kvindegruppen staver ord ved tavlen

Jeg har fået lov til at tage med Morten og Sussi på tilsyn af projekter i Musema i dag. Sussi arbejder med Baptistkirkens alfabetiseringsprojekt for kvinder. Først skal jeg dog have forlænget mit visa, som udløber i dag. Thomas sørger for den helt store service og får en medarbejder til at ordne det mens jeg er væk – både til Burundi og Tanzania. Jeg skal blot udfylde skemaer og lægge pasbilleder og USD, så bliver det – om alt går vel – ordnet. Dejligt.
Morten, Sussi, den lokale projektleder, en chauffør og jeg sætter kurs op mod Musema ca. 100 km fra og 1000 meter højere end Bujumbura, så der er lidt køligere temperaturer. Vi kører heldigvis i en stor 4WD jeep, for det regner lidt, og det sidste stykke er på smattet jordvej. Vi får godt brug for vores 4WD, da de hårde jordveje med et lag muddersjap er spejlglatte. Hvis der er lidt skråt eller et hul, så skrider man ned i det. Nogle gange flytter vi os en meter af gangen – til tider nærmest sidelæns – hen ad vejen på bakkeskråningerne. Selv med 4 WD er regnvejr ikke godt på disse jordveje. - Når der er sten i vejen er den mere knoldet, men man står da fast i regnvejr.
Vi ankommer til Baptistkirkens hus i Musema. Her boede den første Baptistmissionær fra 1928, og huset har været brugt af forskellige siden. Det er et virkelig hyggeligt hus. De skal arbejde herfra til på torsdag, men jeg skal finde en bus tilbage i morgen, da jeg jo skal videre til Tanzania. Vi skal have møde med kvindegruppen ved kirken i Musema kl. 14:00. Lige før mødet tager regnen til, og det regner voldsomt helt til solen går ned – det er imponerende så meget vand, der kommer. En kvindegruppe er 20 kvinder mellem 16 og 45 år – her er de fleste unge kvinder. De følger et undervisningsforløb 2 gange om ugen i 6 måneder, hvor de skal lære at læse og skrive og en smule regning afsluttende med en test. Vi er her for at tilse gruppen samt lave research/forundersøgelser for at få dokumentation til at kunne finde et passende projekt, som kan komme efter undervisningen – fx at de i fællesskab sparer op til at investere i en ged. En slags mikroøkonomi.
Det bliver et 3,5 time langt forløb – frikvarter bruger vi ikke lige – hvor vi begynder med at se på resultaterne. De viser alle deres kladdehæfter, så vi kan se, hvordan udviklingen på deres skrift er fra første til sidste side, og så skal de op til tavlen og stave forskellige ord (på kirundi). De kæmper gerne nogle minutter med et 3-stavelsesord, og er nok også lidt generte over vores tilstedeværelse.
Der er 11 fremmødte. Der malariaepidemi i dette område, så mange er syge – også nogle af de fremmødte – 4 er droppet ud pga malaria, og én pga, at hendes mand gav hende tæsk hver gang hun kom hjem fra undervisning. Senere på dagen konfronterer vi præsten (som tager referat af mødet) med, om han ikke skulle tale lidt med denne mand, men han bøjer af med henvisning til, at der nok er en grund til det..... Hm... I fremmødebogen noterer vi os, at siden nytår er næsten halvdelen af felterne noteret med et ”M” - fraværende pga malaria. Vi snakker lidt om, om de skal have forløbet forlænget med en måned; ellers er der ikke mange, der består testen. (Jeg spørger senere, om det er dokumenteret, at det er malaria – jeg tænker, at det meget vel kunne være svineinfluenzaen; det passer lige. Morten og Sussi mener, at det er dokumenteret, men Thomas hælder til svineinfluenza, så det er nok ikke ordentligt undersøgt. Jeg har heldigvis haft svineinfluenza i DK...)
Vi er nu nået til tal-testen. De får tallet 32 og skal så finde side 32 i deres bog. Det er en fin test på, om de har haft regning. Før forløbet kan de ikke forholde sig til, at 45 er mere end 25, hvilket er et problem, da de bliver snydt på markedet. (I det hele taget er mange – også uddannede – afrikanere totalt talblinde). Herefter skal de lave plus-, minus- og simple gange-stykker på tavlen.
Den sidste – og lange – del er interview af gruppen til at kunne indsamle info til et efterfølgende projekt for kvindegrupperne. Det er en masse spørgsmål om forholdene/traditionerne omkring forholdet mellem mænd og kvinder, omkring alt fra arbejde til økonomi til børnenes mulige skolegang. Går drengene i skole frem for pigerne?, hvem bestemmer over pengene – tjent af kvinder?, hvad er deres største daglige udfordringer?, skal mændene inddrages i et kommende projekt? (svaret er: NEJ). Formålet er bl.a. at holde sammen på dette undervisningsfællesskab og bruge det til at styrke kvinderne og deres muligheder for at starte ”small businesses”.
Om aftenen går strømmen igen, så der knokles ved nogle stearinlys med at få sammenfattet og uddybet svarende til brug i forundersøgelsen. Desuden skal nogle af spørgsmålene slettes ellers forbedres ud fra dagens erfaringer, så de giver mere brugbare svar ved de 6 grupper, som de skal besøge de kommende dage. Eksempelvis skal hypotetiske spørgsmål fjernes (hvordan ville du have det, hvis...?). Det kan de slet ikke forholde sig til.
Jeg skal tilbage i morgen – det bliver allerede i morgen tidlig kl. 07:00, at jeg kan få et lift tilbage til Bujumbura. Det har bestemt været en meget lærerig dag med et godt indblik i udfordringerne ved og monitoreringen af sådanne projekter. Både dagen i dag og de sidste dage med Morten og Thomas har givet et godt indblik i udfordringerne med projekter i Afrika. Der kan være store problemer, hvis der er ballade i kirkesamfundet – fx hvis der er splittelse over en præst, som tager penge til sig selv. Med ansvar for projekterne og deres økonomi er det en stor udfordring at holde øje med økonomien. Hvor gode og pålidelige er medarbejderne?, hvordan overdrager man pengebeløb – fx løn? Hvilke tiltag skal have penge, og hvilke budgetter er realistiske? Økonomistyring på et projekt i Afrika er en til tider ganske besværlig ting. Der sættes krav, og der skal monitoreres ganske tæt. Ellers forsvinder pengene nemt til andre formål end påtænkt. I Afrika har mange et noget andet syn på, hvad man skal bruge pengene til end vi (donorerne) har tænkt. En præst som har fået et pengebeløb, som skal videre til et projekt, kan godt synes, at han skal have en del af pengene for ulejligheden selvom der står i kontrakten, at hele beløbet skal videre..... Det skal der holdes et ganske nært øje med.