Guide til min rejseblog

Dette er mine rejsebeskrivelser fra en 7 uger lang tur rundt i Østafrika foråret 2010; 4900 km i bus. Min tur gik gennem alle 5 østafrikanske lande – Kenya, Uganda, Rwanda, Burundi og Tanzania – og begyndte og sluttede i Nairobi med følgende forløb:

Rejserute:
Nairobi – Nakuru – Kisumu – Jinja – Kampala – Kigali – Ruhengeri – Gisenyi – Kibuye – Cyangogo – Butare – Bujumbura – Kigoma – Nzega – Dar Es Salaam – Stone Town, Zanzibar – Dar Es Salaam – Mombasa – Malindi – Lamu – Nairobi

Som du kan se, er der ganske mange og til tider lange indlæg på min blog, så lad mig fremhæve de dage, som jeg selv betragter som nogle af min turs højdepunkter. Skal du selv rejse i disse områder, vil jeg desuden anbefale dig at se, om der er nyttig information om transportmulighederne. Trods mine high lights nedenfor, så er det dog ofte de små fortællinger, og mødet med enkelte lokale personer, som er mest interessant læsning, så velkommen til at kigge dig omkring og se, hvad du finder interessant.

Jeg vil anbefale dig at læse om:
17.-26. februar: Mine dage i Rwanda. Rwanda er et smukt land med en gribende historie – det er stadig kun 16 år siden folkemordet i 1994.
9. februar: Besøg på skoler støttet fra Danmark og privat hos mit sponsorbarn i Rift Valley, Kenya.
1. marts: Feltbesøg i Musema, Burundi. Tilsyn og research af alfabetiseringsprojekt for kvinder.
3. marts: Feltbesøg i Bujumbura, Burundi. Mikroøkonomi/savings projekt, som også danner social hjælp for syge. Del af HIV/AIDS projekt i Burundi.

VELKOMMEN !!

Onsdag den 24. marts:

Den aktive vulkan Nyiragongo, Congo.

Jeg sover 3-4 timer på en bænk, men mit indre ur siger stadig kenyansk tid, så jeg ”står op” kl. 03:30 (06:30 i Kenya). Heldigvis finder jeg et hjørne, hvor jeg får kontakt med et netværk, som ikke er lukket – spøjst; det koster ellers penge at komme på Internettet i lufthavnen. Nå, men så kan jeg jo bruge tiden effektivt med de ting, som skulle ordnes, når jeg kom til Danmark. Faktisk er de 15 timer snart ovre, så det blev aldrig den ”dræber”, som jeg frygtede.
I København skinner solen – jeg er landet midt i forårets hidtil varmeste dage i Danmark. Jeg synes nu stadig, det er lidt småkoldt, men mon ikke jeg vænner mig til det :-). Der er lidt farveløst i Danmark, så I må hellere få et billede af vulkanen Nyiragongo, Congo. Bemærk røgen fra lavaen i den aktive vulkan.

Tirsdag den 23. marts:

Lillebror læser til eksamen ...

Så er dagen kommet, hvor jeg forlader Afrika. Jeg har efterhånden været her længe, og nogle af de daglige, naturlige ting kommer jeg nok til at savne lidt. Det kan godt være, at man synes, at det er upraktisk, at meget ligner en rodebutik i Afrika, men det har nu også sin charme, og farverne og de dejlige temperaturer…. Det bliver mærkeligt snart at stå i de grå københavnske gader. Tjeck in og afgang går helt efter planen, og jeg lander i Heathrow kl. 18:30 (21:30 kenyansk tid). Jeg skal desværre vente i Lufthavnen hele natten – i 15 timer. Men jeg har jo heldigvis min computer og en lang række billeder, som skal sættes lidt i orden :-) . Desværre lukker lufthavnen om natten, så jeg skal ud, og så kan jeg vente i ankomsthallen; her er dørene bare så tit åbne, at man virkelig kan mærke temperaturerne i London. Puh, det er en kold oplevelse, når man sådan kommer fra Afrikas 25-35 grader.

Mandag den 22. marts:

Flamingoer ved Lake Bogoria

Hvad har jeg lavet i dag? Ingenting. Søren har været til eksamen, Charlotte på arbejde, og jeg har læst avis og pakket min kuffert. That’s it.
Så må jeg jo finde et pænt billede til jer :-) – dette er fra Lake Bogoria.

Søndag den 21. marts:

Hestevæddeløb i Nairobi

Det er midt i Sørens eksamenslæsning, og for at han kan få lidt ro til at læse til sin eksamen i morgen, tager Charlotte og jeg på en lille søndagstur. Det skal ikke være noget særligt, men vi skal da have en god dag, så vi tager matatu til Java House ved Junction og spiser lidt mad, og jeg får mig en stor kop dejlig mokka :-) . Herefter tager vi til væddeløbsbanen, hvor der er løb om søndagen. Der er lidt stemning af kolonitid med de ældre herrer med hatte, som følger løbet, og som sikkert ejer nogle af hestene. Der spilles ivrigt med bookmakerne, men vi nøjes nu med at bruge vores penge på sodavand. Det er min plan at se dagens topkamp fra Premier League – Manu vs. Liverpool – og der er fint TV i restauranten ved væddeløbsbanen, så her hænger vi bare ud til vi skal hjem før mørket falder på.

Lørdag den 20. marts:

Lamu

Den bedste morgenmad fik jeg på hotellet Jannet House forleden, så dér må jeg hen denne morgen før afrejse. Jeg skal først med en båd kl. 11:30, så der er god tid til at få købt et par ting og snakket med lidt forskellige folk – bl.a. en masai fra Amboseli, hvor jeg har været, og en fyr, som er engageret i et projekt, som skal forsøge at aktivere helt unge, som er på vej ud i stofmisbrug. Der er et stigende problem med stoffer i Lamu. Der er ikke så mange, der drikker, da det er sværere at gøre i smug, og alkohol er ilde set i et muslimsk samfund. Stoffer kan bedre tages i smug og kan ikke lugtes. Jeg havde da heller ikke været i Lamu i mere en 2 timer før, jeg blev tilbudt stoffer, så selvom Lamu er lidt isoleret og stadig ikke har så massiv en turisme, så oplever de en øget påvirkning var Malindi, og det giver desværre også problemer med stoffer og unge mennesker, som ikke har noget at tage sig til.
Kl. 11:30 tager jeg med en båd til Manda på den anden side af sundet, hvor lufthavnen ligger – jeg skal med en flyver kl. 13:00. Det er en temmelig lille lufthavn under ret primitive forhold. De er dog ved at bygge et hus, som nok skal være en ny ”lufthavnsterminal”, men stadig er der blot et skur, som er sikkerhedstjek og så nogle overdækkede siddepladser og en træskranke, som er tjeck in. De har rent faktisk fået en egentlig scanner som i andre lufthavne til sikkerhedstjek. De skal dog lige have startet generatoren først før vi kan komme igennem. Herefter skal bagagen vejes – på en gammel mekanisk vægt; sådan en ligesom en gammeldags køkkenvægt, hvor der blot er en viser på en drejeskive – bare større. Og bording passet er med frit valg af sæde i flyet :-) .
Vi flyver ikke højt, da vi kun skal til en mellemlanding i Malindi, så der er fantastisk udsigt over Lamu Achipelagos og Tana River floddeltaet. Efter Malindi går det mod Nairobi, og jeg lander klokken lidt over 15:00 til behagelige sommerlige temperaturer omkring de 26-28 grader. Jeg skal ud til Søren og Charlotte (bror og svigerinde) i Karen, og ved Karen Roundabout må jeg lige afslutte min tur med et besøg på Dormans (kaffebar). Selvom det er 1½ år siden, at jeg sidst var her, så har jeg stadig deres brownies i helt frisk erindring, og et gensyn med denne vel nok eneste gode kage, som jeg har kunnet købe i Afrika, og så en kvalitetskaffe; det må jeg ikke misse!
Det er hyggeligt at se Søren og Charlotte igen, men også lidt mærkeligt, at der er gået 1½ måned siden jeg forlod dem. Søren er midt i sine afsluttende eksamener, så han har travlt, men denne aften bliver der tid til lidt hygge, og jeg fik selvfølgelig også lige lettet Nakumatt for lidt af deres slik og læsedrik, da jeg nu alligevel var i Karen :-) .

Fredag den 19. marts:

Fra mit hotel

Planen for i dag er at gå langs vandet mod syd til Shela, som er en stor badestrand (12 km) og en mindre by, hvor en stor del af befolkningen er turister/fremmede. Her ved lavvande om formiddagen kan man bare gå på stranden – den er væk noget af vejen ved højvande, som for tiden topper ved 17-18-tiden om eftermiddagen. Jeg tjekkede vandstanden ved bådebroen forleden; kl. 23:00 var vandet allerede ca. 3 meter lavere end ved højvande, og bunden er jo først tidligt om morgenen, så jeg vil tro, at der er 3,5-4,0 meters forskel på høj- og lavvande. Det gør en temmelig stor forskel. Ved højvande kan man blot se buske og træer, som går helt ned til vandet på Manda Island, som ligger på den anden side af sundet (1 km) ved Lamu. Om morgenen kommer der strande og sandbanker til syne rundt om øen, og sundet kommer til at virke markant mindre – og det er jo så også lidt smallere…
Hen på eftermiddagen lukker en del af byen ned; det er fredag, og der kaldes til bøn fra byens moskéer. Jeg har heldigvis fundet et sted, hvor man kan købe dåsesodavand, så nu har jeg kolde på køl i mit helt eget køleskab :-). Det er sidste aften på min tur, så jeg har samlet lidt i køleskabet: dåsesodavand, en bountibar og så 3 kager – deriblandt en ”danish cake” fra byens bager. Jeg har aldrig set eller smagt en lignende kage i Danmark… – og den smager som næsten al anden kage i Afrika ikke specielt godt, men hvad; som bager må man jo forsøge at gøre noget for de danske besøgende…