torsdag den 11. marts 2010

Mandag den 8. marts:

En bus fra Nzega, som forulykkede samme morgen - 1 dræbt

Klokken 01:00 i Dar efter 45 timer i bus... - jeg lever endnu :-)

Jeg vågner kl. 03:00 og går over og tjekker, om bussen er kørt. Det er den ikke, og efter lidt kamp med kommunikationen får jeg bekræftet afgangstidspunktet. De kan ikke meget engelsk – hverken her eller i Kigoma. Da hun siger: ”It left one a clock”, bliver jeg lidt nervøs – er bussen kørt for 2 timer siden? Nej. Hun vil sige ”leaves”, og så mener hun swahili-tid, så det er kl. 07:00, hvilket passer fint med det, jeg forventer. Så jeg går tilbage og hviler et par timer mere på mit værelse. Jeg har dog fået min nattesøvn, så jeg kan jo bruge tiden på at skrive lidt. Tænk at jeg nogensinde skulle opleve at få vendt min døgnrytme denne vej … Man tror, det er løgn! :-)
Kl. 08:00 kører bussen. Folk er temmelig utilfredse og med god grund. Vi har købt billet med sædenummer til en bestemt bus, og så snyder de folk, ”så vandet driver”. Denne bus er langt dårligere, og mange må stå i midtergangen. Jeg selv har et sæde, som er smallere end jeg er bred, og ved siden af sidder en mand med 2 børn på skødet, så der er trangt. Senere fortæller han, at han skal til Mbeya, hvor han bor; han har hentet de 2 børn, da deres mor er død for nylig.
Det bliver til 17 timer i bus denne dag, og jeg må sige, at de 2 børn på ca. 5 og 7 år tager sådan en tur eksemplarisk – uden Nintendo :-). Det meste af den nordlige halvdel af Tanzania er flad som en pandekage, og de har ret gode veje, så eneste problem er en dårlig bus, som simpelthen kører for sløvt. Og så skal den lige fikses en gang i mellem. Den passer egentlig ganske godt på den beskrivelse, jeg fik fra fyren i Kigoma. Heldigvis regner det kun i 10 minutter, men dér vælter det også ind af de utætte vinduer. Dagens strækning er nok 800 km, og med 300 km igen må motoren køles lidt. Jeg tror, at der er hældt over 50 liter vand på den utætte køler i dag, og nu er hullet for stort. Hvad gør man så? 2 mand i sving med at tygge tyggegummi …!!! – man tror jo, det er løgn :-).
Hen på eftermiddagen får vi også et glimt af, at vejene i Afrika er en farlig affære. Vi skal ned ad en længere bakke, og chaufføren kører ualmindeligt forsigtigt. Længere nede står en havareret bus – Nzega Coster; sådan én så jeg afgå fra Nzega i morges. Det er ikke den samme bus, men det har været et frontalt sammenstød, og én person blev dræbt.
Det er ulovligt at så op i busserne i Tanzania, men politiet ved de mange tjeckpoints kigger bare ind i bussen og lader den køre. De er bestukket alle sammen; - og dog. 2 gange får konduktøren en bøde – eller i hvert fald den ene gang, hvor man tydeligt kan se, at det forstår han ikke. Ved en busholdeplads i en by kommer der en vred betjent i bussen. Han smider alle dem ud, der står op og ikke kan vise billet. Det er der dog ingen af os, der kan, for konduktøren tog dem alle før vi fik lov at komme ind i bussen, så godt at jeg har krævet at få et sæde. Da vi er kørt 100 meter og om et hushjørne, hopper de folk, der er smidt af, atter på bussen. Men efter 2 km tjekkes vi igen – betjenten har ringet til næste kontrolpost. Denne gang har betjent og konduktør en længere samtale (sikkert bestikkelse), og så kører vi videre – med en overfyldt bus. De evindelige snyderier og løgne fra folkene bag busselskabet sinker os virkelig – det er de transportmuligheder, som Tanzania må leve med hver dag.
Længe tror jeg faktisk, at de vil ”parkere” os i Dodoma for natten, så jeg bliver en dag forsinket, men de kører. De sidste 100 km, hvor vi kører ned mod Dar stiger temperaturen og luftfugtigheden kraftigt. Klokken er 23:00, men det er nu virkelig varmt at køre bus, og jeg ankommer derfor temmelig svedende i Dar kl. 00:30. Jeg finder mit ”stamhotel” på Uhuru St., hvor jeg får mit første bad siden Bujumbura. En bustur tværs gennem Tanzania er en udfordring, men det lykkedes, og nu er jeg her. Pyh :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar