Lørdag den 6. marts:

Vandet strømmer ned gennem Kigomas gader

Selv om strømmen kom tilbage sent i aftes, så er den atter væk til morgen, og Kigoma få først strøm igen over middag. Der er ikke noget vand på dette guesthouse – det har jeg fået valgt godt – så jeg må vaske mig lidt ved et kar i gården. Første projekt er at finde et andet sted at bo – egentlig først og fremmest, fordi det skal være tæt på bussen, hvor jeg skal være i morgen kl. 05:00. Jeg får værelse på Zanzibar Lodge – det er dobbelt så dyrt, men det er helt ligegyldigt; 52 kr. og så har jeg fint værelse med tv og eget bad – dog også uden vand. Det er trods alt rarere at bade i en spand vand i en brusekabine end i gården…
Der er ikke meget at tage sig til i Kigoma, så jeg går ned mod søen. Jeg når ikke langt, før det begynder at regne – kl. 09:30. Snart går der hul på himlen, og det vælter ned. Det bliver værre og værre, og lynene slår ned mindre end en halv kilometer fra mit læ (under ½ sekund Mellem lyn og brag). Det er det voldsomste uvejr, jeg endnu har set i Afrika. Det vælter ned, og vandet fosser langs den helt nye vej i Kigoma (de arbejder stadig længere oppe). 100 meter fra mig krydser vandet vejen, og den helt nye vej bliver temmelig medtaget. Efter præcis en time stopper regnen, og solen titter frem. Som jeg går ned gennem byen, kan jeg se, at vandet virkelig er ødelæggende. Vejen er skadet flere steder, et af byens fineste hoteller er oversvømmet med 10-15 cm vand, og alle de forretningsdrivende er ved at tømme vand ud af deres forretninger. Et sted ser jeg en mand, som fylder jord tilbage omkring soklen på hans hus. Det har åbenbart stået ”i en strøm”, og det ser ud som om, der er forsvundet omkring 10 cm jord omkring hans hus. Det er uvejr som dette, der kan få huse til at styrte sammen.
Man kan ikke rigtigt komme ned til søen i Kigoma – det er bestemt ikke en by, som er attraktiv for turister. Det eneste, der er, er nogle dyre hoteller lidt syd for byen, så dér ender jeg med at sidde og nyde udsigten over søen fra baren på et fint, fint hotel. På vej tilbage støder jeg på en vaskeægte hvid afrikaner. En ca. 50 år gammel herre med fransk pas. Han har boet i Kigoma i 5 år og i Congo i 21 år – og er født i Algeriet. Han er en sær fætter. Han viser mig sit hus – eller rettere den ca. 20 km2 store lagerbygning/skur, som han bor i. Han har ikke råd til at bo i hus mere, men han er såmænd også godt tilfreds med sit skur. Han er alligevel en del ”i bushen”, og dette skur er jo luksus sammenlignet med, hvordan man bor derude. Selv hans engelsk accent lyder som afrikanerne…
På hotellet møder jeg en afrikansk medarbejder for verdensfødevareprogrammet. Han er netop kommet med bus fra Dar Es Salaam – det tog 3 dage; dobbelt så lang tid, som ventet pga. regntiden. Så det er jeg forberedt på, og han forklarer på et kort, hvor vejen er god og dårlig; det er rart at vide, hvad jeg går i møde. Han fortæller også, at hans bus var hullet som en si, så vandet stod ind i bussen, så jeg sørger for at få pakket mine ting i de til formålet medbragte plastikposer. Han kommenterer også det dårlige vejbyggeri i Kigoma. Det er valgår i Tanzania, og vejen bliver bygget for at tilgodese Kigomas vælgere. Det er trist at se sådan at dårligt stykke arbejde. De lægger belægning på vejen, men har ikke ordnet afvandingskanalerne langs siden, så vejen vil blive ødelagt, og folk får bare mere vand i husene end de gjorde før. Det skal nok give nogle stemmer…