torsdag den 4. marts 2010

Lørdag den 27. februar:

Sletten med Bujumbura - det er lidt diset...

Så er dagen kommet, hvor jeg forlader Rwanda. Grænseposten er nærmest en positiv oplevelse – ingen problemer, 20 USD, og så er de i det hele taget tjekkede med, at de bare får persondata fra busselskabet på en liste, så jeg ikke skal udfylde en masse. Eneste ulempe er, at det er 3 dages visa, så jeg skal have det forlænget. Bujumbura ligger ca. 1000 meter lavere (omkring 770 meter over havet) end Butare, så vejret er helt anderledes. Her er nok 30-32 grader, så jeg er tilbage i varmen. Da jeg passerer grænsen, lægger jeg især mærke til 2 ting, som er anderledes mellem de to ellers ret ens lande. I Burundi er de knap så gode til at udnytte bakkeskråningerne til landbrug – der er flere træer og længere mellem markerne i dette mindre veludviklede land. Den anden ting er, at der på vejene er forholdsvis få politifolk (nok = Rwanda), men langt mere militær.
Efter 155 km fra Butare ophører bjergene meget pludseligt, og der kommer en stor slette frem med Tanganyikasøen syd for. Det er fladt så langt øjet rækker – dog med Congos bjerge fjernt i baggrunden. Her ved søen ligger Bujumbura. Jeg får fat i Thomas Spanner, og jeg bliver hentet i en fin hvid jeep, og vi kører til deres hus et par kilometer fra centrum. De har tilbudt, at jeg kan bo hos dem i deres fine hus, så det er jo super flinkt af dem. Så her kan jeg slappe lidt af et par dage. De første minutter på dansk er nærmest besværlige, men man omstiller sig jo hurtigt. Thomas og Naja har 2 børn: Elias og Aviaja, så det er jo godt, at jeg stadig har et par balloner tilbage :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar